Se e-mailen i din browser
Oktober 2023
 
 
Efterårsferien står for mange for døren, og hvis du befinder dig i nærhenden af København, håber vi, at du tager hul på ferien med en smuttur til Indlandsisen, i drypstenshuler eller med på en seismisk undersøgelse af undergrunden i den grønne omstillings tjeneste - alt sammen i virtual reality ved Kulturnatten.

Uanset hvor du er, kan du nyde godt af de dyrebare undergrundsdata for Danmark, som vi gladeligt kaster i grams for alle via en ny portal. Vi håber, at det kan bidrage til grønne løsninger og spændende projekter. Gemmer motivationen for at sætte skub i de grønne idéer sig, kan du slå et smut forbi nyheden om resultatet af årets smeltesæson for den grønlandske indlandsis. Hvis du trænger til lidt frisk luft efter den mavepuster, er der også inspiration til, hvor du kan tage på tur i Danmark.
 
God læselyst!
 
nyt undergrundskort

Data fra 2D og 3D seismiske undersøgelser og dybe boringer er nu gratis tilgængelige i ny portal

 
GEUS har netop lanceret en ny online portal, hvor data fra 2D og 3D seismiske undersøgelser samt data fra de dybe efterforsknings- og vurderingsbrønde i Danmark nu er gratis tilgængelige.
 
Undersøg de gratis data
Læs mere om smeltesæsonen

Indlandsisen er svundet ind 27 år i træk

 
I årets smeltesæson er Indlandsisen svundet ind med cirka 200 gigaton. Og er det så meget? – kan man måske spørge sig selv. Eller endnu bedre, man kan spørge en relevant forsker, såsom Robert S. Fausto, der er seniorforsker ved Afdeling for Glaciologi og Klima ved GEUS og arbejder med overvågning af Indlandsisen i overvågningsprogrammerne PROMICE og GC-Net.
 
Se hvad Indlandsisens "sygeplejersker" siger
Kulturnat 2023

Mød GEUS til Kulturnatten i København fredag d. 13. oktober

Kom og mød GEUS' eksperter, bliv klogere på bl.a. CO2-lagring, geotermi, grundvand, jordskælv og Indlandsisen, og oplev forskernes verden med virtual reality.
 
Læs mere om programmet
Et udsnit af kort med oversigt over seismiske undersøgelser.

Skal du på tur i efterårsferien?

 
Vi er blevet 3 kæmpesten rigere i Danmark, siden sidste efterårsferie. Måske du også skal en tur forbi de nye kæmper og hilse på i din ferie? Du finder den todelte Tunnelsten ved Femern A/S’ udsigts- og informationsplatform i Rødbyhavn.
 
Find kæmpestenene og anden inspiration til din ferie
Et udsnit af kort med oversigt over seismiske undersøgelser.

Ny gratis seismisk 2D-datapakke frigives for at lette den grønne omstilling

 
Kendskab til den danske undergrund er afgørende for den grønne omstilling og tilhørende store anlægsprojekter, og derfor har GEUS besluttet at gøre data fra den danske dybe undergrund gratis. I den seneste datapakke dækker primært Jammerbugten/Nordsøen, Nordjylland og Nordsjælland.
 
Undersøg datapakken

Navnenyt

Anja Fonseca

”Som at komme hjem igen” - Anja Fonseca er ny presse- og kommunikationschef i GEUS

Anja Fonseca er tiltrådt som presse- og kommunikationschef i De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS den 1. oktober 2023.
Læs mere om Anja Fonseca
 
geoviden.dk
 
geoviden.dk
 

Glæd dig til næste nummer af Geoviden

 
Det bedste sted af opleve tidevand i Danmark er ubetinget Vadehavet, hvor en milliard kubikmeter vand strømmer ud og ind flere gange om dagen. Geoviden kigger nærmere på geologien og naturgeografien i området i næste nummer, som udkommer i november.  
 
News from GEUS Bulletin
Iodine variability attribution in Denmark

Monthly freshwater fluxes from the Greenland’s marine-terminating glaciers

 

The loss of mass from the Greenland ice sheet causes an increasing influx of freshwater to the Greenlandic fjords and the oceans. This study presents a new data set that will be valuable to oceanographic, glaciological and marine biological research.

See the data set

Seneste videnskabelige artikler fra GEUS Bulletin

 
Subscribe to GEUS Bulletin
 
 
 
 
 
 
Læs mere om job i GEUS